Copenhagen-Cape Town i en Defender

Helle og Mario er på en tur fra København til Cape Town i deres Land Rover 110". Læs her om deres oplevelser.

Der nu gået 2 måneder siden vi en kold november eftermiddag forlod Kongens Nytorv og bevægede os mod syd. Vi er nu i den sorte Afrika og vi føler at det først er nu turen rigtigt begynder. Istanbul i Tyrkiet bød på myldretid, falafel og Ramadan så vi blev et par dage og nød den meget speciele atmosfære der er ved at være i en by, hvor Europa møder Asien bare delt af Bospurusstrædet. Tyrkiet gav Landyen mulighed for at vise hvad den kunne når det kommer til bjergkørsel, det gik strygende. Til trods for at vi kørte syd = varme blev det koldere og koldere og vi kunne næsten ikke vente på at komme til den sydlige halvkugle, hvor varmen for alvor sætter ind.

Efter først at være blevet afvist ved den ene grænseovergang fra Tyrkiet til Syrien kom vi igennem den anden og kørte direkte til Aleppo og videre til hovedstaden Damaskus. Her ankom vi selvfølgelig lige på det tidspunkt hvor alle 6 millioner (1 liter diesel koster 90 øre) skulle hjem og spise efter en lang dags faste - ak og ve, en øredøvende hornkoncert, der med det samme førte tankerne tilbage til Københavns gader under fodbold EM '92.

Damaskus har både en jødisk og en muslimsk bydel der ligger umiddelbar nærhed af den gamle by, som i øvrigt menes at være en af verdens ældste byer, måske den ældste.

Kongeriget Jordan er det sidste land i Mellemøsten inden man krydser til Egypten og Afrika. Landet har nogle fantastiske steder at besøge. Vi besøgte Mount Nebo, efter sigende det bjerg hvorfra Moses (ham med de 10 bud) skulle have set det forjættede land, fortidsbyen Petra med sine storslåede bygningsværker alle udhugget af de rosa bjerge der omkranser byen, Wadi Rum en kæmpe sandkasse med smukke bjerge hist og her, hvor solen kaster sit lys og hensætter én i en tilstand af eufori.

Efter en kort sejlads fra Aqaba til Nuweiba, og efter flere timers bureaukrati ved grænsen, kørte vi ind i Egypten med egyptiske nummerplader og egyptisk kørekort. Vi krydsede Sinai-halvøen og kørte gennem Suez Kanalen og var nu endelig på det afrikanske kontinent.

I Cairo stiger adrenalinen i takt med at biler angreb hinanden fra alle sider, folk flettede sig ind imellem som ål i et bassin, 16 millioner mennesker - tænk lige over det, én by med 3 gange så mange indbyggere som i hele Danmark. Vi tog selvfølgelig den obligatoriske tur til-omkring-på-indeni Pyramiderne og vandrede i timer gennem de lange gange på Det Egyptiske Museum. Vi forlod Cairo med kurs mod Luxor og kørte derfra videre til Aswan, hvor vi skulle sejle på Nilen til Wadi Halfa i Sudan - en 20 timers sejlads, med Landyen tøjret til en båd, der igen var tøjret til færgen vi var på. På grund af en skødesløst kastet cigaret, der landede på den båd Landyen stod, besluttede kaptajnen at løse fortøjringen og lade den lille båd sejle i sin egen sø med det resultat at bilen først kom 5 timer efter vi var ankommet til Wadi Halfa. Herfra skulle vi krydse "The Nubian Desert", og Landyen skulle igen vise hvad den kunne. Langsomt, men sikkert kom vi igennem de 800 km / 4 dage til Khartoum - hvor vi gav bilen et efter-ørken-eftersyn og os selv en grundig rengøring.

Vi vidste på forhånd at vejene i Etiopien var slemme, så vi var glade for vore Michelin XZL Mud-Terrain dæk, også selvom de havde skabt problemer i ørknen, for de var som skabt til disse horrible veje. Endnu ingen punktering - 11000 km...! Vi ankom til Addis Ababa sent på eftermiddagen juleaftensdag og havde en rigtig hyggelig juleaften på en udsøgt italiensk restaurant. Vi slappede af et par dage og kørte videre mod Moyale ved grænsen mellem Etiopien og Kenya. Det skulle vise sig at intet varer evigt heller ikke kuglelejet i alternatoren - piv, røg og stop! Vi blev trukket de ca. 50 km vi manglede til Moyale og takket være nogle dygtige lokale mekanikere og en masse held var vi igen på vej efter nogle timer.

I det øjeblik vi kørte over grænsen til Kenya kunne vi mærke forskellen. Vejene af rødt tørret mudder snor sig gennem den flade savanne, her og der spottes et levende væsen mellem de karakteristiske akacietræer, der er en afslappet atmosfære, sproget er swahili og da en farverigt udsmykket Samburu kriger kommer forbi skødesløst bærende på sit spyd, vidste vi at nu var vi i det sorte Afrika, hvor vi føler at turen egentlig begynder

Næste uge kommer vi til Serengeti og Ngorongoro, måske de mest spændende National Parker i hele Afrika. Læs hvordan det gik i den næste opdatering.

Med Venlig Hilsen
Mario og Helle