
Flexleasing – Slip for den høje registreringsafgift
Flexleasing er kort fortalt en leasingform, der gør kørsel på danske nummerplader muligt – vel at mærke uden betaling af den høje danske registreringsafgift.
Ved flexleasing betales registreringsafgiften i stedet procentuelt i månedlige rater, beregnet ud fra den samlede vurderede fulde registreringsafgift.
I praksis foregår det ved, at det leasingselskab, som vi samarbejder med registreres som ejer af den pågældende bil, og leasingtager registreres som bruger. I den forbindelse indbetaler brugeren/leasingtager et depositum på typisk 20-30% af bilens pris uden afgift. Herefter behandles sagen hos SKAT, og bilen kan så indregistreres.
Fordele ved flexleasing
Fordelene ved flexleasing er mange, primært pga. den store flexibilitet, som også ligger i konceptet.
- Flexleasing gør det muligt at køre flere kilometer i en brugsperiode end kalkuleret – uden meromkostning (gælder hvis leasingtager er forpligtet til at overtage bilen ved udløb).
- Kørsel på danske plader i en periode på 3-36 måneder efter leasingtagers ønske.
- Lavere leasingydelse over tid. Tegnes aftalen f.eks. over 12 måneder, og leasingtager efter udløb ønsker at forlænge, beregnes ny aftale ud fra nyt afgiftsgrundlag. Dette giver en lavere leasingydelse pga. den over tid faldende registreringsafgift, og dermed også en besparelse på beskatningen. Særligt hvis leasingtager kører mange kilometer giver det en hurtig nedsættelse af beskatningsværdien.
- Flexleasing er oplagt ved ønsket om flere køretøjer, f.eks. sommer- og vinterbil.
- Langt mindre kapitalbinding end ved køb, forstået på den måde, at leasingtager skal have færre midler ”op af lommen” fra start. Midler der givetvis kan forrentes bedre andetsteds.
- Lavere afskrivning. I og med at bilens fulde registreringsafgift ikke betales up front, afskrives så at sige kun på ”det rå metal = jernet”, og ikke også på registreringsafgiften.
Få et godt tilbud på flexleasing – Kontakt vores salgsteam
Jacob Glad
Brian Olsen
René Pedersen
Mikkel Milo Poulsen
Nye & brugte biler